KUNSTTERAPI
psykoterapeutiske samtaler med kreative processer

Måske tænker du - "hvad er kunstterapi?"
Måske tænker du - "bliver man kunstner af det?"
Eller måske du tænker - "jeg kan hverken tegne eller male, synge eller danse, så det er ikke noget for mig!"
Jeg kendte heller ikke så meget til denne psykoterapeutiske tilgangsvinkel for år tilbage, men jeg har nu afsluttet en 3 årig uddannelse, hvor jeg har været igennem en lang række terapeutiske processer selv, og haft klienter både på uddannelsen og her i mit værksted på Alrø.
Kunstterapi er en måde at komme i kontakt med sit indre - både det man kender til og måske har svært ved at tale om, men også om det vi bærer med os fra barnsben af og måske ikke er så bevidste om selv.
En typisk kunstterapeutisk session vil indeholde en samtale om hvad du er optaget af, hvad der bringer dig i terapi - og derefter en kreativ proces enten med at male, tegne eller lave ler - for at afslutte med en samtale omkring den proces
1,5 time og koster 500 kr pr gang.
6 gange for 2500 kr., hvilket er det jeg anbefaler som minimum for, at terapien skal kunne give dig indblik i din egen proces.
Jeg har samtaler i Galleri Mynster på Alrø alle ugens dage
og tirsdage i Mejlgade 46B - baggården hos Terapeuterne
Jeg er uddannet på Institut for Kunstterapi ved Vibeke Skov - og er på overbygningsuddannelsen nu, hvor jeg skriver speciale og afslutter med eksamen.
Mit specieale er en undersøgelse af hvad kunstterapi gør ved og for mennesker der oplever mindre eksistentielle kriser - det kan være helt almindelige ændringer i livet, som børn der flytter hjemmefra, sygdom, skilsmisse, udfordringer på job mm. Alt sammen noget langt de fleste af os møder i livet - men som nogle gange bliver det, der får fundamentet til at vakle.
Du behøver ikke at være syg for at gå i terapi hos mig - faktisk er det en god ide at komme før du bliver så belastet at dit nervesystem og din krop siger fra og lægger dig handlingslammet ned.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis du har spørgsmål i forhold til om kunstterapi hos mig kan være en mulighed for dig. Hold dig endelig ikke tilbage.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes